Quantcast
Channel: filihunkat
Viewing all 402 articles
Browse latest View live

Min samling....

$
0
0
...af gamle hæklebøger er udvidet med endnu en bog
(faktisk har denne bog lagt på mit natbord i meget lang tid,
 men nu er den blevet fravristet natbordet og blevet fotograferet og delt her i blogland ;D )


Denne gang, har jeg ikke selv været på bogjagt, men har fået den i gave, af én af mine store idoler; den dygtige og kreative Gitte. Vi deler samme passion for både hækling og gamle håndarbejdsbøger :)

TUSIND TAK 
søde Gitte, fordi du tænkte på mig



En Give Away

$
0
0


Kig forbi skønne Christina og vær med i hendes flotte give away. Jeg er med....også selvom jeg ikke strikker, men har hørt at bogen er utrolig flot og inspirerende.

Mens jeg venter....

$
0
0
...på at regnen holder op,

har jeg fundet min symaskine frem
(den fik også lidt opmærksomhed i går formiddag)

Jeg syr hækle-etuier i Liberty stof
....det er dælme tyndt stof, der kræver afstivning, 
men smukt er det bestemt :-)

Måske viser jeg mine fremskridt på instagram (hedder filihunkattten)?, måske har jeg for travlt med at kigge ud af vinduet? Jeg venter nemlig vildt utålmodigt på at regnen holder en lille pause, så jeg kan smutte i skoven og finde det gode sted med den fine pudemos (i lørdags var der jagt i skoven og manden og jeg fandt en anden skov til gå-turen). Ok jeg er ikke bange for regnen, men lige i dag har jeg ikke planer om at blive gennemblødt og derefter være nødt til at blive varmet op med en bad og te bagefter.....ej det lyder da faktisk meget hyggeligt ;D.....hmmm vi får se.

Ha en rigtig god mandag derude i Blogville.

Jeg drages af....

$
0
0
...støvede grønne farver


.......også selv om planen var at hækle i en smuk dyb cerise-farve. Jeg er ved at hækle lidt på endnu en sovebamse a la piraten, men denne gang med udgangspunkt i ét af skovens dejlige dyr ;) Selv om den grønne farve er lækker og passer perfekt, så prøver jeg at vende tilbage til den oprindelige plan ;)....om det lykkes får vi jo at se.

I dag syr jeg videre på etuier og skal også en tur i skoven....fandt pudemos i går og i dag skal der hentes lærkegrene (totalt inspireret af gårdejerinden). Så må vi jo se, hvad jeg skal lede efter i morgen :)

Hækle-etuier i Liberty-stof

$
0
0
I disse dage nyder jeg formiddagene med lidt syning.
Jeg syr hækle-etuier i Liberty-stof.


6 forskellige stoffer, der skal blive til forskellige hækle-etuier ligger klar på kreabordet. De første to etuier er færdige og jeg er i gang med den trejde. Det er nu hyggeligt at sidde ved symaskinen med velkendte projekter og jeg havde ellers forsvoret, at der ikke skulle sys flere hækleetuier ;D. Når de 6 Liberty hækle-etuier er syet, skal der sys endnu et hækle-etui i hør OG så tror jeg, at der skal sys et nyt til mig selv....sådan bare fordi...med mindre jeg er blevet træt af, at sy etuier igen ;D

De sidste tre Liberty-etuier

$
0
0



...er klar til at blive syet.

ej ok hvor er det dog et dårligt billede...
også med hensyn til gengivelse af farverne
Etuierne skal ende som modellen nedenfor og jeg er gået lidt i stå i forhold til klappens dekoration. Måske kommer inspirationen under frikadelle-stegningen senere i dag ;D. Nogle gange er det jo en god idé at gå væk fra et projekt og lave noget helt andet....og hvorfor så ikke stege frikadeller? ;D





Liberty-stoffet har jeg fået tilsendt til etuierne og har derefter fået frie hænder, men jeg vil jo gerne lave nogle etuier, der lever op til modtagernes forventning....eftersom de selv har valgt stoffet :-).

Måske er jeg også lidt ubeslutsom i dag....og langsom til at få noget fra hånden, da tankerne kredser om lægebesøget i morgen (sønnen skal ha' tjekket blodtryk og taget diverse blodprøver....satser på at seneste symptomer blot er uskyldige....de der mor-bekymringer slipper jeg nok aldrig af med). 



Opsamling på det forsømte

$
0
0
....nemlig månedens retro-favorit
(igen lykkedes det mig at komme bagud...æv osse)


Oktober blev forsømt og jeg har valgt at vise et ældre projekt med retro-stof; en skitsebog beklædt med retrostof, hvis farver minder om himlens farver sent på eftermiddagen.

Det meste af dagen i dag er gået med at køre til og fra læge med sønnen.....OG spise en hyggelig frokost sammen. Hold nu op hvor var jeg bare glad for at se drengen....har heller ikke set ham i hele 3 uger! Vi fik en hyggelig snak og da jeg afleverede ham igen, kunne jeg ikke lade være med at smile fra øre til øre.....han er skisme en sjov dreng.......men kors i skuret hvor han roder ;D 
På tirsdag er der svar på blodprøverne, men jeg har fået mere ro på, efter at ha' set drengen :-)

En regnbue af fryd

$
0
0

 ...har jeg fået samlet mig :)


Selvom formiddagen er foregået ved symaskinen (og det sidste af eftermiddagen bliver også tilbragt der), så vil jeg alligevel gerne lige dele lidt hækleglæde her på bloggen.

De nye clover amour hæklenåle, er simpelthen så lækre at hækle med og jeg vidste, at de måtte købes for hver en spareskilling :-). Ja de ligger jo lige lidt i den dyre ende (man er vel jyde), men efter første gang, var jeg "hooked".

De første tre købte jeg ved Tante Grøn (dér så jeg dem første gang) og de sidste 5 har jeg købt hos Strikkebogen.

Mon ikke jeg skal ha' mig et nyt hækle-etui til mine nye hæklenåle? Hmmmm i så fald skal det være helt anderledes.....jeg må i tænkeboks.

Rigtig god lørdag til jer derude i Blogland.


Hjælp søges....

$
0
0
....til et mønster.

jeg er fuldstændig pjattet med denne isblå farve

Jeg har brug for en poncho-agtig sag og den skal være hæklet. Når jeg har været i skoven og kommer hjem, fryser jeg om skuldrene, men har det rigeligt varmt under gåturen????

Altså løsningen må være, at jeg lige smider sådan en poncho-sag over skulderen, når jeg er kommet hjem,  ikke?

Jeg var fyr og flamme efter at lave en poncho i tunesisk hækling, men synes alligevel ikke ved nærmere eftertanke, at det dur.

Så ledte jeg efter opskrifter på nettet og fandt flere.....strikkede modeller, som jeg kan li': denne er jeg fuldstændig vild med, men har ikke fået købt garn nok (3 nøgler isblå, 4 nøgler hvid, 3 nøgler grå, 2 nøgler koks og så har jeg også lidt brunt, lidt karryfarvet, lidt petrolium)OG så skal min poncho være hæklet! 

Hvorfor købte jeg ikke bare rigeligt til en ensfarvet poncho, for jeg er jo slet ikke til så meget spræl? Eller også skal jeg vende tilbage til ideen med tunesisk hækling?

Hvis der nu er nogle af mine læsere, der har en rigtig god idé eller opskrift at henvise til, vil jeg blive sååååå glad.

Endnu en efterlysning

$
0
0
....denne gang på en småkage-opskrift,
hvor jeg kan bruge nedenstående dims


Jeg vil mægtig gerne bage småkager(sammen med naboens datter...hø hø en undskyldning for småkager), men mangler en god opskrift. Og helst uden glasur, da mig og glasur seriøst er en dårlig kombination (= glasur i håret og hele køkkenet).

Takker også for de gode forslag i går og jeg er i fuld gang......eller det vil sige, min mand fandt mig sovende i en bunke af garn og hæklenåle ;D Hækleriet fortsætter dog i dag/aften.

De ligger stadig og venter...

$
0
0
....på at jeg gør noget ved disse agern-holdere
(heldigvis pynter de jo som de er)

måske ender de som julepynt med glimmer på ;)

Egentligt har jeg fået lidt krea fra hånden, men det kniber med at få det fotograferet og smidt på bloggen....på instagram, er det heldigvis ikke noget problem ;D

I dag skal der nusses om sønnen, der er hjemme fra efterskolen (med mulig influenza?). Senere skal han lige et smut forbi lægehuset og tjekkes (for mange af de forkerte symptomer....det er SÅ rædsomt). Bagefter hedder det sofa-hygge med dyner og film.....OG småkager. Tak for opskrifterne i går :-).

Troede jeg havde husket forkert...

$
0
0
...da jeg kom hjem med disse konfekt-forme.

MEN
det havde jeg ikke :D


Og nej jeg skal ikke lave julekonfekt! Jeg har i et stykke tid kigget efter nogle små "muffins-forme" til dette dejlige juleprojekt......det er jo altid rart at ha' materialerne hjemme, når der lige bliver tid til lidt jule-krea (i øvrigt et godt projekt at tage med til blogtræf)

Da jeg så formene i Netto, tænkte jeg HAPS og var sikker i min sag.....indtil jeg kom hjem og pakkede dem ud, så kom jeg alligevel i tvivl, MEN jeg havde husket rigtigt og har nu alle materialerne hjemme til projektet.

Glæder mig til snart at kunne vise de mange hækle-etuier, der er fløjet gennem symaskinen ;D, men de skal lige nå frem til modtagerne.

Med et strejf af pink

$
0
0
...sådan lød et ønske ;)


Til en snefnug-hækle-workshop mødte jeg en særlig kvinde...sådan én af dem man bare kan li' med det samme :-). Hun spurgte mig forsigtigt ,om jeg ville sy et hækle-etui til hende.....og jeg sagde ja, selvom jeg jo ikke rigtig syr dem mere (siger kvinden, der lige har syet 9 hækleetuier ;D, men nu er det også slut...hø hø).
.


Ønskerne var: on-tour-modellen, enkelt, i hør, med hjerte eller stjerne OG et strejf af pink. Nu håber jeg Sine kan li' det.


Sidste billede er seriøst sløret....smiler lidt over det, for jeg troede bare, at det var mig, der ikke kunne se helt klart ;D. Tror jeg tager billederne om, men ikke lige nu, for jeg må hellere tage mig sammen og køre mod Kolding Storcenter.....jeg er løbet tør for volumenvlies og det bedste vlieseline (kan ikke huske hvad det hedder, men det er dejligt kraftigt og kan fås i min favorit-biks = Panduro Hobby).

Jeg er ikke bleg for....

$
0
0
.....at pille op ;D

krøllet og med masser af løse tråde....ja sådan ser det lige ud en stund

Da jeg var færdig med sidste Liberty etui, havde jeg bare ikke den rigtige følelse af, at det var rigtigt. Og jeg piller hellere op end, at sige "ærgerligt!". I aim to please.

Nu har jeg talt med modtageren personligt og sammen har vi fundet den ønskede løsning :). 

Når dette etui er færdigt, står endnu et etui på listen INDEN jeg vil lave et til mig selv :). Pludselig bliver det så til 11 etuier og det er da ret godt gået, af én, der ikke længere syr etuier ikke ? ;D

Efter at ha' været chauffør for sønnen hele formiddagen, er det vidst ok med et lille hvil på sofaen :)...desuden blev det ikke til mange timers søvn i nat, sååååh jeg snupper lige en lille blunder :)

Rigtig god weekend derude i Blogland.

Hvordan skal din adventskrans se ud?

$
0
0
Jeg har ingen anelse om  hvordan vores skal se ud, 
men jeg har flere slags lys og lysholdere, 
så jeg kan vel egentligt bare gå i gang.

Kransen kan jeg godt binde, men så rækker mine evner heller ikke længere, når det drejer sig om at pynte kransen. Havde faktisk besluttet, at i år skulle adventskransen bestå af 4 bloklys på et fad, men så fandt jeg, i mine juleskabe (jep har flere ;D), 4 adventslys beregnet til en krans. MEN jeg har da også købt nogle bloklys ;)

Ét år gik jeg på dekorationskursus og fik da også lavet nedenstående adventskrans....og blev alligevel lidt imponeret over mig selv ;) Alligevel blev adventskransen til hjemmet, som ALTID blot en bundet krans med 4 lys og 4 sløjfer.

denne endte på mandens arbejdsplads


ville ønske jeg kunne dekorere lidt mere

Nu skal jeg snart beslutte mig for hvad jeg vil med adventskransen i år (også selvom jeg har købt ind til en krans ;D og faktisk har flere advents-stativer). Hvorfor er juledekorationer så svære at lave OG hvorfor erkender jeg ikke bare, at mine evner ikke rækker dertil og blot køber dem?

Så kom dagen...

$
0
0
....hvor jeg for alvor er blevet kamera-løs.

æv

Længe har jeg lånt sønnens kamera, men nu går den ikke længere.....han har medie og foto som valgfag og har taget kameraet med på efterskolen (indtil nu har han brugt sit go pro).

Finanserne er ikke til et spejlrekfleks-kamera og jeg har ivrigt tjekket coop's netbiks (hvor jeg har opsparet en del penge, som desværre skal bruges i december). I netbutikken er der ikke mange kameraer at vælge imellem, ja faktisk ikke nogle jeg lige tænker "ok, det kan jeg leve med". Jeg mener: vil ikke spilde mine plus-points på et midlertidigt kamera før jeg har fundet ud af om der kan findes penge til et godt kamera og hvad er et godt kamera?. Nu er jeg selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke smider de pæneste billeder på bloggen, men jeg vil jo gerne ;) (er bare så utålmodig med kameraet og skal jo hurtigt videre til krea'riet, men beundrer de mange bloggere, som gør noget ud af deres billeder).

Nu sidder jeg så her kamera-løs....og har ikke taget billeder af de mange etuiet....arhmen hvad sker der lige for mig? Måske kan jeg vriste et enkelt billede eller to ud af det gamle kamera, der ikke længere har blitz?

Hmmm. Skal jeg lukke bloggen? En krea-blog uden billeder er jo ikke sjov vel? Jeg mener: har ingen problemer med dårlige billeder på bloggen ;D, blot det faktum, at jeg ikke lige kan smide nye billeder på. 

Jeg har en Ipad, men kan ikke finde ud af at blogge billeder fra den? Kan man i øvrigt det? Skal jeg virkelig nøjes med Instagram? Jeg mener: jeg ved ikke helt hvordan man blogger fra telefonen eller Ipaden?

Ja indtil jeg finder en løsning eller vrider et par billeder ud af det gamle kamera, så kan du kigge med på Instagram, hvor jeg hedder filihunkattten 

Ha' en rigtig god søndag derude i Blogland

Så er jeg på igen

$
0
0
Forsøger mig med iPad'en.
Tak for de mange gode råd i går. Nu kan jeg blogge med billeder igen ;) Mig og teknik kan være en skræmmende kombinationen ;)


I dag syr jeg på et hækle-etui i hør og lilla.


Min trofaste ven...

$
0
0
....er ved at synge på sidste vers.
Synes pludselig alt teknik svigter på en gang.

symaskinen blev købt i 1993

I går opstod total panik, da min kære symaskine ikke længere kunne sy. Jeg prøvede med den typiske fejlfindingsmanual og intet hjalp. Ringede til symaskine-reparatøren for at høre hvor hurtigt de kunne lave maskinen. Det så sort ud, men jeg skulle blot komme med maskinen og de ville forsøge at presse den ind på listen. Med tårer i øjnene.....ja jeg blev skisme lidt ked af det.....prøvede jeg at tænde og slukke maskinen igen og tog nålen ud og satte den i igen (inden maskinen "døde" havde jeg skiftet nålen)............symaskinen kunne nu pludselig sy og jeg håber at det blot var pga af nålen, at den svigtede mig? 

Krydser fingrer og tænder for symaskinen om 5 minutter :)

Skotsk broderitråd...

$
0
0
Blev brugt til en lille hæklet blomst.

Et hækle-etui

$
0
0
...sneg sig igennem symaskinen
(inden symaskinen begyndte at drille)


Et forsigtigt spørgsmål lokkede et 3-fløjet-hækle-etui ud af maskinen og jeg kan fortælle at Rikke's hæklenåle allerede er flyttet ind i etuiet :)


I dag er jeg stået TIDLIGT op (trods blot 3 timers søvn) og var SÅ klar til at sy værtindegaven til blogtræffet på lørdag OG HVAD OPDAGER JEG SÅ? Jo, så har jeg smidt mønsteret væk.....argghh og jeg kan ikke nå, at køre i Panduro Hobby efter et nyt. I tænkeboks med mig, for Helle skal ha' en værtindegave :)


Viewing all 402 articles
Browse latest View live